Feedback
 

Indvendig maling af hus 130 kvm. samt evt. gulvslibning

Hej

Jeg ønsker tilbud på indvendig maling af hus på ca. 130 kvm.

Huset indeholder i stueplan ca. 90 kvm: Stue/køkken/alrum, entre, gæstetoilet, spisekammer, bryggers.
1. sal med loft til kip ca. 40 kvm: repos, 2 værelser, badeværelse.

Følgende ønskes malet:
Vægge, lofter, paneler, indv. døre, karme samt vindueskarme.

Det meste er på nuværende tidspunkt malet hvidt med enkelte farvede vægge og skal males sådan ca. på denne måde igen.

Dørene står slebet med malerrester på og ønskes hvidmalet eller
lakeret efter nærmere aftale.

Arbejdet ønskes udført i juni måned og huset vil være tømt for indbo.

Arbejder I også med gulvslibning ønskes selvstændigt tilbud på dette, ca. 70 kvm.

Jeg ser frem til et tilbud fra Jer.


Med venlig hilsen

Helle Hansen