Feedback
 

Maling af 3½ værelses lejlighed

Det drejer sig om istandsættelse af en 3½ værelses lejlighed på 90 m2 på Frederiksberg, se billeder. Samtlige lofter skal males hvide. Væggene i dagligstue, spisestue, kammer og gang skal males i en gylden farve (lysere nuance end den nuværende). Væggene i soveværelse skal males i en grøn farve (lysere nuance end den nuværende). Væggene i køkken og badeværelse skal males hvide, hvor de ikke er dækket af fliser eller skabe (ca. 25% af arealet skal males). Samtlige paneler og vindueskasser skal males hvide, men ikke selve vinduesrammerne og terrassedør, da disse er nyindsatte. 5 fyldedøre, rammerne for 3 glasdøre samt indersiden af fordør og bagdør skal males hvide. 9 vandrør, afløbsrør og radiatorstrenge skal males i enten den bagvedliggende vægs farve eller i en grå nuance. Gasmåler i køkkenet med tilhørende rør males hvide. Radiatorer og gulve behandles ikke. Arbejdet forventes gennemført i løbet af juli måned.


Vedhæftede filer:

  • Badeværelse.JPG

  • Dagligstue.JPG

  • Gang.JPG

  • Kammer.JPG

  • Køkken.JPG

  • Soveværelse.JPG

  • Spisestue.JPG