Feedback
 

RE: tapet på osb plade

Oprettet d. 15. september 2014 af Malermester - Peter Rafn Christensen

Hej Jacob,

det kan du i princippet godt. De skal grundes først med en træprimer og derefter burde du kunne sætte tapet på dem med almindelig tapetklister.

Du skal dog være opmærksom på at der er en stor chance for at de revner i alle samlinger, hvis osb pladerne giver sig pga fugt. Nu ved jeg ikke hvordan osb plader virker, men lige så snart der er tale om et træelement, begynder vores alarmklokker at ringe. :)

Du kan eventuelt spartle en papirstrimmel i samlingerne med en godkendt sandspartel beregnet til at sætte papirstrimmel i samlinger. Derefter skal du nok spartle samlingen 1-2 gange og slibe den, så overgangen bliver så fin som mulig (ellers kan du se samlingen igennem tapetet, da samlingerne nok ikke er forsænket på en osb plade). Spartlingen skal derefter grundes med microdispers og så kan du fortsætte med at sætte tapet op.

Ydermere kan jeg forstille mig at det er nogle vægge du er ved at lave? Nu er jeg ikke tømmer, men må man godt bruge osb plader til vægge nu om dage? Jeg tænker brandsikkerhed? Ellers ville jeg nu vælge en gipsplade. :)

Hilsen

Malermester Peter Rafn

Dette indlæg er blevet set 0 gange

 
 
image description

OPret GRATIS malerOPGAVE

- Og modtag op til 3 tilbud

Svar på spørgsmål

help

Bemærk! Dit IP nummer (54.156.47.142) registreres i vores database.

Vilkår for anvendelse