Feedback
 

Maling af træstole

Oprettet d. 25. februar 2014 af Signe Bloch

Hejsa.
Jeg har 6 stk træstole i rød, som er meget afskallet. Det vil sige mange hvide plamager. Hvordan ordner man nemmest det? Vi vil fortsat gerne have den røde farve. Og er det nemmest at male med pensel eller spraymaling?
Mvh Signe.

Dette indlæg er blevet set 1125 gange

 
 

RE: Maling af træstole

Besvaret d. 26. februar 2014 af Malermester - Peter Rafn Christensen

Hej Signe.

Jeg er ikke helt afklaret med, hvad du mener når du skriver "hvide plamager", men regner med at det er de steder hvor den røde maling er skallet af indtil en eventuel hvid grundfarve.

Alt efter resultatet, så hedder behandlingen f.eks.

Afvaske dem i grundrens - Slibe - Male 1-2 gange i ønsket nuance.


Jo mere du gør ud af slibningen, jo pænere bliver resultatet. Du kan starte med en korn 120 og slutte med en korn 180 til findpudsning. Resultatet bliver klart bedst med spray dåse. MEN det kan være svært at styre hvis man ikke har erfaring med det.

Ellers er det med pensel og fint håndelag. :)

Du skal ydermere have i tankerne at hvis det er en meget "ren" rød, f.eks. postkasse rød, så dækker den altså ikke særlig godt, og det er pga farven. Man kan købe en "dækfarve"/Mellemmaling som man maler med først (Den er sådan en rødlig grå som regel), og så maler man ovenpå den med den røde slut farve.

Slutteligt, skal du være opmærksom på at hvis du kommer helt ind til bart træ (ubehandlet træ), i større omfang, så bør du grunde med en trægrunder. Ved små afskalninger helt ind til det rå træ, er det måske ikke nødvendigt, men hvis det er større områder, bør træet grundes med en trægrunder, ellers vil der kunne ske afskalninger igen.

Håber du kunne bruge det til noget :)

Var dette indlæg nyttigt?

EKSPERTSVAR

Malermester Peter Rafn Christensen

8900, Randers C

Har besvaret 19 spørgsmål

Endnu ingen kundevurderinger.

½-1 stjerne kommer fra besvarelser i malerspørgeforum.

 
 
image description

OPret GRATIS malerOPGAVE

- Og modtag op til 3 tilbud

Svar på spørgsmål

help

Bemærk! Dit IP nummer (54.225.39.142) registreres i vores database.

Vilkår for anvendelse