Feedback
 

træterrasse

Oprettet d. 07. august 2011 af

vi har fået en træterrasse lavet af sibirisk lærk for 4 år siden. Den har fået behandling som anbefalet - med pinotex ædeltræsolie i farven nyatoh. Nuforsvinder farven fra de slidte områder samt hvor der har ligget måtter og hvor terassen har fået vand. Faktisk kan farven nærmest"gnides" af i skaller lige efter det har regnet. Den er faktisk helt spættet nu. Meget - meget mørk vor der ingen slid og sol er, og helt lys hvor olien- med farve er væk - nærmest skallet af.
Den har fået 2 gange årligt - efter grundig afrensning og tørring - og olien har været tørret af ca 30 minutter efter behandlingen.
Hvordan får vi den ensfarvet igen - eller bare pæn?

Dette indlæg er blevet set 1362 gange

 
 

RE: træterrasse

Besvaret d. 16. august 2011 af Pinotex / Niels Moestrup, teknisk konsulent

Hej Karen.

Når en olie – på vandrette flader – kan pilles eller ”gnides” af i skaller, har olien dannet overflade.
Det må en olie ikke på vandrette flade.
Træet skal mættes, men så heller ikke mere. Det vil sige, at påfører man olien så den danner overflade, er det denne overflade man slider på, og ikke træet.
Derved skabes netop gangbaner, og olien kan afskalle. Nøjes man med, akkurat, at mætte træet, og grundigt af tørre overskydende olie, så er det
træet man slider på. Ikke olien. Og da olien så heller ikke dannet overflade, kan den heller ikke skalle eller ”gnides af”.

For, at du kan få en pæn, ensartet flade igen, skal du gøre følgende:

1. Overfladen maskinslibes grundigt til rent, frisk og bæredygtigt flade. Husk at dykke skruer/søm.
2. Lærketræet vaskes grundigt med BioClean / Pinotex Trærens. Brug hertil en
skurebørste. Lad BioClean / Pinotex Trærens virke i ca. 15 minutter og eftervask så
lærketræet med skurebørste og rigelige mængde af rent vand.
3. Når træet er tørt, det vil sige under 18 % træfugtighed, påføres Pinotex Ædeltræsolie i farven Nyatoh.
Påfør olien vådt-i-vådt:
a. Påfør olien i et fyldigt lag, og lad den suge ind i træet.
b. Efter 15-20 minutter påføres olie igen, og evt. overskydende olie fordeles ud.
c. Hvis der stadig er ”udtørrede” områder efter yderligere 15-20 minutter gentages trin b,
ellers trin d.
d. Aftør grundigt overskydende olie med en fnugfri klude så overfladen så overfladen står mættet, men ikke blank/våd.
Der kan med fordel bruges gulvpolermaskine til større arealer

Var dette indlæg nyttigt?

 
 

RE: træterrasse

Besvaret d. 06. august 2014 af tronborg@tronborg.dk

Hej,

Jeg har samme problem - men bare på en husvæg med sibirisk lærk, der ligger vandret. Olien skaller også af og træet er meget mørkt af svamp. Specielt de sydvendte sider er det slemt.

Skal væggen også maskinslibes?

Var dette indlæg nyttigt?

 
 
image description

OPret GRATIS malerOPGAVE

- Og modtag op til 3 tilbud

Svar på spørgsmål

help

Bemærk! Dit IP nummer (54.225.39.142) registreres i vores database.

Vilkår for anvendelse