Feedback
 

RE: lakering afa sæbeludbehandlet træ

Oprettet d. 29. august 2011 af Malermester - Peter Rafn Christensen

Hej Bente.

Normalt lakerer man ikke træ der allerede er behandlet med sæbelud, da disse to produkter ikke er særlig "gode venner". Resultatet kan være meget svingende, men hvis du absolut gerne vil have det lakeret kan du gøre følgende (på eget ansvar dog).

Afrens træet i Flugger Trærens (vær forsigtig med dette produkt). Det er vigtig at du får så meget af den eksisterende lud af, så behandlingen med trærens skal måske gentages. Når træet er tørt, vil det have "rejst" sig, pga afvaskningen. Det er vigtigt at du sliber det med sandpapir (korn 180) til det føles behagelig glat. Herefter lakerer du det med en vandig lak, som du kan købe hos de fleste farvehandlere (De fås i forskellige glans trin, fra 10 - 90).

Nu ved jeg ikke hvad grunden er til at du gerne vil lakerer dit bord, men jeg har en ide om at dit bord har taget skade af f.eks. skjolder fra kopper og dislignende. Hvis disse skjolder, pletter, med mere stadig kan ses når du har afvasket dit bord, skal du være opmærksom på at de ikke kan fjernes når du først har lakeret bordet. Lakken vil simpelthen "ligge" sig ovenpå dine pletter, og så er det helt umuligt at fjerne dem, med mindre du "afhøvler" dit bord, hvilket jeg tvivler på de fleste borde har godt af. :)

Håber du kunne bruge mit forslag til noget.

Med venlig hilsen

Malermester Peter Rafn.

Dette indlæg er blevet set 0 gange

 
 
image description

OPret GRATIS malerOPGAVE

- Og modtag op til 3 tilbud

Svar på spørgsmål

help

Bemærk! Dit IP nummer (54.162.107.122) registreres i vores database.

Vilkår for anvendelse